Kun en ud af ti kvinder står bag danske innovationer
Link kopieret

Region Nordjylland
112
Erhverv
Nyheder
Kobu Agency - Unsplash
I en ny analyse, der har gennemgået alle europæiske patentansøgninger fra perioden 1978 til 2019, ligger Danmark langt fra den europæiske top. Danske kvinder står kun bag 12% af alle danske patentansøgninger, og det har givet Danmark en 23. plads ud af i alt 34 lande. Danmark ligger også under det europæiske gennemsnit, hvor kvinder står bag 13%.
Danmark bør ikke ligge som en blød mellemvare i Europa, når det gælder kvinders entreprenørskab og muligheder for at gøre karriere inden for forskning og innovation. Vi skal have flere kvinder med på innovationsvognen, siger Rune Lorentzen, kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Placeringen skaber bekymring. Andelen af kvindelige opfindere i Europa er lavere end hos lande som Sydkorea, Kina og USA.
Kvinders medvirken er en nøglefaktor for Europas fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne, og hvis ikke vi får flere kvinder med, får vi ikke udnyttet det fulde potentiale, vi har i Danmark, når der skal udvikles nye teknologier, siger Rune Lorentzen og fortsætter:
Patenter stiller virksomheder stærkere, når de skal skabe vækst og flere arbejdspladser, men hvis vi ikke får flere kvinder med, så risikerer Danmark at stå langt svagere i den internationale konkurrence.
Lande som Letland, Portugal, Kroatien og Spanien ligger alle over Danmark på listen mens Sverige, Schweitz, Tyskland, Liechtenstein og Østrig indtager bundplaceringerne.
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies